Du er her:

Chock og Traume terapi – SE terapi

V/ Jørgen

SE terapi (Somatic Experiencing)
er en terapeutisk metode, som effektivt mindsker og opløser stressreaktioner efter chok og traumer. SE metoden frigør spændinger fra traume- reaktioner, der er fastlåst i kroppen – med en nænsom guided ’mærke-proces’ er det muligt, at understøtte nervesystemets naturlige bevægelse fra stress til balance, ro og frigørelse.

Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens egne helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og stressreaktionerne opløses.

Teorien bag metoden er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem (fx følge af chok), hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen og der udvikles symptomer, som fx kronisk træthed, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse, migræne, PTSD symptomer og depression. Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens efterfølgende reaktion på oplevelsen.
SE terapi er en stor hjælper til flg. traumer og problemer :

• Trafikuheld
• Sorg
• Frygt, angst, panikangst
• Voldeligt overgreb, trusler om vold
• Skam, flovhed
• Fastlåste psykiske blokeringer
• Voldsomme fysiske spændinger

Somatic Experiencing® metoden er udviklet af Peter A. Levine Ph. D, psykolog og biofysiolog. Han studerede dyrenes reaktion på stress og trusler på livet og undrede sig over at de ikke blev traumatiseret. Ved et livslangt studium af dyr og menneskers reaktioner, og vort nervesystems funktion, som vi i vidt omfang har til fælles med dyrene, har han udviklet Somatic Experiencing® som metode.