Du er her:

Øre-akupunktur

v/Dorte

Akupunktur kan defineres som en “gren” af den Traditionelle Kinesiske Akupunktur (TKA), hvor det ydre øre kan benyttes til en form for diagnosticering og derefter en egentlig behandling.

Der er historisk bevis for, at der i Det Mellemste Østen og i Nordafrika i flere hundrede år har eksisteret en primitiv form for Øre-akupunktur, der på mange måder ligner den kinesiske.

Kinesisk øre-akupunktur har været kendt i århundrede og har fungeret fortrinligt i sin ukomplicerede form. Ifølge Den Gule Kejsers bog ”Classic Of Internal Medicine” (år 500 – 300 før vor tidsregning) er øret stedet, hvor alle kanaler mødes. Begrebet ”kanaler” opfattes normalt som værende de kinesiske akupunkturmeridianer, men er faktisk en fælles betegnelse for alle energifordelingssystemer i den menneskelige organisme, som f.eks. blodkar, lymfekar, nervebaner, meridianer mv. Kineserne fokuserer ikke på energifordelingsnettets strukturer, men interesserer sig udelukkende for dets funktioner.

Hvilke lidelser kan behandles med øreakupunktur?

Næsten alle erhvervede lidelser – d.v.s. lidelser man har pådraget sig efter fødslen kan behandles med Øre-akupunktur. Ikke alle lidelser kan helbredes, men de fleste mennesker vil dog føle en betydelig bedring efter behandling. Kort sagt er Øre-akupunktur effektiv ved behandling af funktionelle lidelser.

NADA (National Acupuncture Detoxification Association)

NADA akupunktur anvendes ved alle misbrugstilstande og i alle faser af misbruget. NADA bruges også ved psykiatriske tilstande, angst, depression, søvnproblemer m.v.